Surfers Cup 2018

E-mail Print PDF

Surfers Cup med et nyt program i 2018

Surfers Cup-arrangementerne af Danni Jakobsen og Sebastian Kornum fortsætter for 3. sæson i

træk. Formålet er fortsat, at skabe gode rammer for at danske windsurfere kan samles og nyde

sporten i fælleskab. Derudover deler Surfers Cup deres ekspertviden og hjælper med at dygtiggøre

andre windsurfere af alle niveauer, med en ret unik fremgangsmåde. Videofilmning og analyse giver

maximal udvikling af den enkelte windsurfer, og det har været en enorm succes af de mange

tidligere deltagerer. Surfers Cup-programmet består af 2 typer kurser, hhv Jibe Clinics og Foil

Clinics. Derudover det populære Surfers Cup stævne. Se posteren for datoer.

Foil Clinics er nyt på programmet, og faktisk den første af sin slags i Skandinavien. Surfers Cup er

stolte over at kunne tilbyde top professionel foilcoaching, og har allerede forberedt sig grundigt

med et program, som kommer til at byde på lidt af hvert. “Jeg glæder mig meget til at dele alt det jeg

ved om foil. Jeg har været med i udviklingen af foils fra starten og stået på podiet i 4 ud af 4 world

cups. Nu glæder jeg mig til at dele den viden med kursister og opleve deres glæde på foils.” - udtaler

Sebastian Kornum. Foil Clinics er for alle der vil blive bedre på foil, eller blot lære at foile i første omgang. Der bliver fokus på teknik og hjælp til

opsætning af hver mands udstyr. Første Foil Clinic finder sted i Skive d. 28-29 april, som årets første arrangement i Surfers Cup regi.

Jibe Clinics er de allerede velkendte træningslejre, som gør let-øvede windsurfere i stand til at

lave bedre jibes - eller blot at lære at jibe i første omgang. Kurset henvender sig til alle niveauer!

Danni Jakobsen: “Alle har en forestilling om, hvordan det ser ud når de jiber. Det er dog sjældent,

at det stemmer det overens med det virkelige billede. Derfor bruger vi video-filming til at analysere

jiben step-by-step af den enkelte deltager. Det gør det også let og overskueligt at lave et

personligt udviklingsprogram, så de kan arbejde videre med mange af de værktøjer, de får på en

clinic.”

Surfers Cup Sikkerhed er et nyt tema som Surfers Cup ligger stor vægt på i år. Derfor har Surfers

Cup valgt at give en gratis NP hjelm til alle der deltager i 2 Clinics. Sebastian Kornum: “Foil er en

ny disciplin for de fleste windsurfere, hvilket betyder at vi forventer flere styrt samt forøget risiko

for at slå sig. Vi vil i hvert fald gerne præge at folk bruger hjelm når de foiler, og i øvrigt, at de tager

andre forhåndsregler i brug”.

Surfers Cup stævnet i Ejsing er en tilbagevendende succes. Simple baner, god snak på

stranden, præmier formentlig til alle deltagere… ja god stemning generelt, er noget af det, der gør

Surfers Cup noget helt specielt. Der er plads til alle uanset niveau. Det vigtigste er at møde op,

have en fest og hilse på alle de andre surferglade deltagere “om man er konkurrencemenneske

eller ej”.

For tilmelding eller bare se mere om Surfers Cup tjek www.surferscup.dk eller besøg dem på Facebook