Neilpryde Ø- Grand Prix, Orø rundt

E-mail Print PDF

Omend en noget sent stævnerapport, så 3. okt. oprandt årets højdepunkt i Holbæk windsurfing klub; Orø Rundt, der jo er en del af Neil Prydes Ø Grand Prix. Sejladsen blev afviklet på en dag hvor vejrguderne rigtig var trukket i arbejdstøjet, det var dog ikke uventet, da der næsten hele ugen op til denne lørdag var varslet meget vind, det havde da også lokket 25 wind og kite surfere til, flere endda helt fra Jylland.

Om formiddagen øgede vinden da også hele tiden frem starten kl. 11:30 så der var allerede kort efter starten skilt en del fra, men helt uventet faldt vinden en lille halv time fra starten kortvarigt til 6 m/s, men senere kom den da tilbage med fuldt tryk, og mere til! tang var der tillige i rigelige mængder i farvandet rundt om Orø, hvilket da også kunne ses på omsejlingstiderne der ikke på nogen måde var skræmmende, eller bare i nærheden af nogen rekorder.

Men stævneleder Torben Simonsen havde alligevel rigeligt at se til med at koordinere indsatsen for de 15 officials, og 4 følgebåde der samlede trætte surfere op i det hårde vejr, men der var heldigvis hele tiden styr på hvor surferne var, og takket være Søren Grundtvig og hans store motorbåd ”Dolce Vita” kunne et meget stort område af fjorden dækkes ret hurtigt, sammen med Lars og Rasmus i hver deres gummibåd, mens undertegnede samlede efternølerne op i kutteren.

 

Vinder blev DEN-378 Heine Andersen, Skive,

Hurtigst rundt blev kiter Bjørn Rune Jensen i 1t. 35min.

Efter sejladsen sørgede Kirsten for at surferne igen fik depoterne fyldt op med varm suppe i klubhuset, og efter præmieoverrækkelsen trak Torbens søn Anders lodderne til de mange sponsorpræmier fra Neil Pryde Danmark, Surf og Kite Holbæk, Mols Linien og Stena Line.

  

Jansen DEN-77, fotograf og forfatter af ovenstående.

Se billederne på : http://picasaweb.google.dk/den77jansen/OrRundt3Okt2009NPGP?authkey=Gv1sRgCIbMxt3Ny8-jqQE#

Resultater

Resultater junior